Jeg var til foredrag den 12. oktober 2009 på Hovborg Kro med Percy Schmeiser, der var kommet til Danmark for at fortælle om hvordan det er gået siden GMOer blev introduceret i det nordamerikanske landbrug i 1996.
Percy Schmeiser er landmand i Saskatchewan i Canada. Schmeiser var også borgmester i den lokale by Bruno fra 1966 til 1983.
I 40 år arbejdede Schmeiser med rapsavl. Han fremavlede nye rapssorter, der passede til det lokale klima. Men en dag blev resultatet af de mange års avlsarbejde på hans gård skadet pga. uønsket krydsning med genmodificeret raps, der blev dyrket på andre landbrug i området. Dette kan ske over store afstande ved at pollen føres med vinden eller med bier eller andre insekter fra GM-raps til almindelig raps. Ikke alene nægtede Monsanto, der havde patent på GM-rapsen, at tage ansvar for skaden, men Monsanto trak Schmeiser i retten for at udnytte deres patenterede raps uden at betale licens for det. Monsanto vandt først sagen ved Canadas føderale domstol. Retten erklærede at Monsanto havde ret til deres patenterede gener uanset hvor de forekom, og uanset hvordan de var kommet der. Schmeiser ankede sagen til appel-retten, der ikke ændrede på afgørelsen. Endelig ankede han til Canadas højesteret, hvor han fik medhold i, at han ikke skulle betale licens til firmaet, eftersom han ikke var skyld i at deres gener var kommet ind i hans marker. Denne afgørelse kom i 2004 efter 6 år med opslidende retssager og alvorlige trusler fra Monsanto, der krævede 400.000$ i erstatning. På et tidspunkt i forløbet havde Monsanto endda fået lukket Schmeisers bankkonto.
GM-afgrøder anprises af producenter og deres tilhængere for at kunne give:
- højere udbytte
- nedsat forbrug af kemikalier
- højere næringsværdi
Men i praksis er det gået stik modsat ifølge Schmeiser. Mht. raps er kemiforbruget blevet tredoblet, udbytterne er gået 8 – 15 % ned og næringsværdien er forringet. I Indien vurderes det at omkring 200.000 landmænd har begået selvmord pga. dårlige udbytter i GM-bomuld, som de blev lokket til at dyrke.
Der er også sket det at flere kemifirmaer har udviklet hver deres type GM-raps, der er resistent over for netop deres herbicid (kemikalie til ukrudtsbekæmpelse). Man kan så sprøjte rapsen med det pågældende herbicid og dræbe ukrudtet, medens rapsen overlever. Disse forskellige slags GM-raps har krydset sig med hinanden ude på markerne pga. bestøvning med vind og insekter og resulteret i rapsplanter, der er resistente overfor adskillige herbicider på en gang. Disse rapsplanter optræder nu som meget vanskeligt ukrudt (superweeds) i andre afgrøder. For at bekæmpe disse superweeds har kemifirmaer udviklet nye og særdeles giftige ukrudtsmidler, bl.a. en ny variant af midlet “2,4D” med 70% indhold af den frygtede og forhadte Agent Orange, der tidligere blev anvendt af USAs militær i forbindelse med krigsførelse. Også Monsantos Roundup er kommet i en ny formulering i Amerika med meget giftige additiver, der har gjort dette mindre giftige middel til et af de mest giftige produkter på markedet (denne nye formulering sælges ikke i EU).
Der er også sundhedsproblemer med GM-afgrøder. Ved rotteforsøg har man konstateret at GM-soja har resulteret i forringet immunforsvar, forringet forplantningsevne og større dødelighed. GM-kartofler har forårsaget kræft hos rotter. GM-majs har medført sterilitets- og frugtbarhedsproblemer hos grise og køer. GM-bomuldsfrø har givet frugtbarhedsproblemer, aborter, for tidlig fødsel og dødsfald hos kvæg i Indien. I Canada er 40% af bi-kolonierne blevet udryddet siden indførelsen af GMO, bl.a. pga. forringet immunforsvar hos bierne.
Nogle planter (bl.a. majs) er genmodificeret til at producere receptpligtig medicin, der så kan udvindes fra planterne. Det er en billig måde at fremstille medicin på – medicin, der så kan sælges dyrt med høj avance. På den måde fremstilles bl.a. væksthormoner, blodfortyndende medicin og svangerskabsforebyggende medicin. Det sidstnævnte kan udgøre en fare for gravide og deres ufødte børn. De medicinproducerende planter dyrkes på marker i det åbne land. Pollen fra dem kan indeholde medicin, som man ufrivilligt kan komme til at indånde, hvis man kommer i nærheden af en sådan mark. Krydsbestøvning med andre planter i landbruget eller i naturen er også en alvorlig risiko.
I Danmark er der forud for introduktionen af GM-afgrøder lavet regler for sameksistens, der skulle gøre det muligt at dyrke GM-afgrøder uden at forårsage væsentlig forurening af de almindelige afgrøder. Men, som Schmeiser slog fast baseret på erfaringerne fra Canada, så er sameksistens umulig i praksis. Om man så laver 50 km brede udyrkede bælter mellem GM-afgrøder og konventionelle afgrøder, så vil pollen stadig kunne komme over og forurene de konventionelle afgrøder. Nogen steder på Schmeisers jord blev der fundet over 60% GM-raps sammen med den konventionelle raps, som han prøvede at dyrke. I Canada og USA er det nu nærmest umuligt at avle 100% GMO-fri soja eller raps, fordi det vil blive smittet ved bestøvning fra GM-afgrøder. Derfor har mange landmænd opgivet at dyrke konventionelle afgrøder frem for GM-afgrøder. Schmeiser selv har helt opgivet at dyrke raps. Et andet problem er at generne kan brede sig til andre beslægtede planter. Raps er i familie med bl.a. kål, broccoli og sennep, og i USA og Canada er disse grøntsager blevet smittet med gener fra GM-raps.
De ansvarlige kemifirmaer har benyttet sig af særdeles grove metoder for at få GMOer udbredt mest muligt og profitere mest muligt. I USA og Canada er det således blevet forbudt at mærke fødevarer som GMO. Det må forbrugerne IKKE vide. Landmændede skal typisk betale en årlig licens på 37$ for hver hektar, som de frivilligt eller ufrivilligt dyrker med GM-afgrøder. Landmændede bliver i den forbindelse pålagt at underskrive kontrakter med Monsanta, hvor de også indvilger i at anvende Monsantos kemikalier og giver Monsanto tilladelse til at undersøge deres regnskaber mm. Monsanto har deres eget private politikorps til at kontrollere at landmænd overholder deres kontrakter og til at kontrollere at ingen landmand har deres GM-afgrøder på sin jord uden at betale licens. Schmeiser blev selv udsat for intens overvågning fra Monsanto, hvis politi ofte befandt sig på vejen ved hans gård og holdt øje med hvad han og hans kone foretog sig. Monsanto har drevet hundredevis landmænd i Canada fra gård og hjem med retssager og privat politi.
Monsanto har nu også opkøbt så mange frøfirmaer (heraf mange økologiske), at det nu også er verdens største frøfirma og dermed i høj grad kan kontrollere verdens frøproduktion og udbrede GM-afgrøder endnu mere. Monsanto har forsøgt at få en ny GM-hvede på markedet i Nordamerika, men har ikke fået tilladelse til dette, fordi det vil skade hvedeeksporten til EU og andre lande. På mystisk vis er noget af denne GM-hvede dukket op i Japan.
Et andet tiltag fra Monsanto er udvikling af terminator-genet, der medfører at GM-plantens frø er sterile og ikke kan anvendes til såsæd. Terminator-genet er ikke blevet godkendt endnu. Schmeiser mente at dette gen også kan spedes til konventionelle planter og planter i naturen, så disse danner sterile frø, hvilket medfører at planterne ikke længere kan formere sig.
Monsanto har også udviklet det såkaldte Cheater-gen (snyder-gen), der kræver at planten med dette gen sprøjtes med et bestemt kemikalie for at sætte frø. Kan nogen have interesse i sådan et gen bortset fra kemiindustrien? Dette gen er heller ikke kommet i praktisk anvendelse endnu, men det er betænkeligt, at der overhovedet anvendes resourcer på at udvikle det.
En tilhører ved foredraget spurgte om der slet ikke var nogen solstrålehistorier med anvendelse af GMO. Schmeiser sagde, at det desværre ikke var tilfældet, og at han havde fået informationer fra en japansk ekspert på området, der mente at det ville kræve omkring 25 års udvikling, før man måske kunne frembringe en GM-afgrøde med nyttige egenskaber som f.eks. bedre tørkeresistens.
Men hvorfor ikke bare dyrke en anden afgrøde, der allerede er mere tørkeresistent? Hvorfor prøve at gøre en ekstremt vandkrævende plante som ris mere tørkeresistent, når der findes adskillige andre udmærkede kornsorter med langt bedre tolerance overfor tørke? Hvorfor dyrke medicinproducerende GM-planter, når vi har masser af udmærkede gammelkendte midler (heraf mange naturmidler) mod alskens sygdomme? Schmeiser mener, at formålet med GM-afgrøder er at få kontrol over landmændede, deres såsæd og verdens fødevareforsyning, for at kemiindustrien kan profitere.
Kan vi slippe af med GMOer igen? Percy Schmeiser mener at det vil være særdeles vanskeligt at slippe af med GMOer i Nordamerika nu – måske umuligt. I Europa er det måske stadig muligt at slippe af med dem, da de endnu ikke er så udbredte. Schmeiser mener også, at det først og fremmest er forbrugerne, der kan stoppe det. Som forbrugere kan vi nægte at købe fødevarer fra landbrug, der dyrker GMOer.
Her i Danmark forsøgte en landmand på gården Klovborg i Vendsyssel sig med en GM-majs, der tåler Roundup, som foder til hans køer. Han leverede mælken til Hirtshals Mejeri, der tilhørte Arla. Salget af mælkeprodukter fra Hirtshals Mejeri blev efterfølgende så ringe, at Arla lukkede mejeriet.
Jeg tror at verden igen kan blive GMO-fri. De fleste GM-planter er trods alt generelt svagere end de naturlige planter, og hvis dyrkningen ophører, så vil de fremmede gener med tiden blive udkonkurreret af de naturlige planter. Og ingen GM-planter er resistente overfor mekanisk ukrudtsbekæmpelse, som især anvendes i økologien.
Hør Percy Schmeiser berette om hans kamp mod Monsanto i denne video.