GMO står for Gen-Modificeret Organisme. Det er en plante eller et dyr, der på kunstig vis har fået ændret sine arvelige anlæg (generne).

På Ludvigslyst undgår vi GMOer, og vi ønsker at få dem helt ud af landbruget. Her er et udpluk af bivirkninger og problemer med GMOer:

• 5 gange større dødelighed, lavere fødselsvægt og manglende forplantningsevne hos unger fra rotter, der fik GM-soja.
• Skadede sædceller hos han-mus, der blev fodret med GM-soja.
• DNA-forandringer hos fostre fra mus fodret med GM-soja.
• Sterilitet og hårvækst i mundhulen hos hamstere efter 3. generation fodret med GM-soja.
• Sterilitets- og frugtbarhedsproblemer hos grise og køer, der fik GM-majs.
• Kræft hos rotter fodret med GM-kartofler.
• Frugtbarhedsproblemer, aborter, for tidlig fødsel, død og andre sundhedsproblemer hos kvæg fodret med GM-bomuldsfrø i Indien.
• Fordoblet dødelighed hos kyllinger fodret med GM-majs.
• 12 mystiske dødsfald hos køer fodret med GM-majs i Tyskland.
• Insektdød hos insekter, der kommer i kontakt med pollen fra B.t.-majs. B.t. (Bacterial toxin) er et giftstof, som nogle typer af gen-modificerede majs danner. Formålet er undgå at disse majsplanter angribes af skadelige insekter. B.t.-giften skader desværre mange insektarter, også nytteinsekter. Denne gift har i forsøg med rotter givet lever- og nyreskader samt frugtbarhedsproblemer. B.t.-majs er ikke tilladt at anvende som fødevare til mennesker.
• Spredning af uønskede gener til naboplanter. I USA rapporteres om naturlig soja, der er blevet bestøvet af GM-soja, hvor frøene derfor har fået overført gener fra GM-sojaen. Dette kan blive rigtig farligt hvis GM-planter, der anvendes til produktion af sundhedsskadelige kemiske stoffer, kommer til at bestøve konventionelle planter af samme art, der anvendes til fødevarer. I North Dakota i USA er der fundet store mængder af GM-raps i naturen, der har spredt sig langt fra de landbrug, hvor det dyrkes (Kilde: Ingeniøren)

Genmodificerede organismer frembringes som regel ved at indsætte et gen fra en helt anden organisme. F.eks. er der blevet frembragt en mere kuldetolerant tomat ved at indsætte et gen fra en fisk i tomatplanten. Der er altså tale om modifikationer, der aldrig kunne finde sted på naturlig vis.

Genmodificerede planter er blevet så udbredt i USA, at man nu regner med at 70% af fødevarerne i USA indeholder GMOer. I USA er der nemlig ikke krav om at de mærkes som GMOer. Er man i USA, kan man dog alligevel finde ud af om en fødevare indeholder GMOer. Hvis den indeholder GMOer, så vil det 5-cifrede varenummer begynde med tallet 8. Kilde: Dr. Mercola

Den mest udbredte form for gen-modificering er “Roundup-Ready”. Her indsættes et gen i planter, der gør det muligt for dem at tåle ukrudtsmidlet Roundup. Aktivstoffet i Roundup er glyphosat. Udover ukrudt, så dræber Roundup også en mikroorganisme i jorden, der gør det muligt for planter at optage det vigtige spormineral Mangan. Når der sprøjtes med Roundup, så kan planterne få manganmangel, og de dyr, der efterfølgende skal leve af planterne, kan også få manganmangel. Det er også blevet opdaget, at mange andre mineraler optages i væsentlig mindre mængder, når afgrøder sprøjtes med Roundup, og resultatet er, at planterne bliver mindre modstandsdygtige overfor sygdomme. Det samme gælder for de dyr og mennesker, der efterfølgende spiser disse planter.

Kilde: Don Huber, professer emeritus i plantesygdomme ved Purdue Universitetet, Indiana, USA

Svineproducent Ib Borup Pedersen fra Pilegaarden i Hvidsten oplevede en markant forbedring i sundheden hos hans dyr, da han skiftede fra genmodificeret soja til GMO-fri soja. Ved et arrangement på Nationalmuseet i år 2012 fortæller landmændede Claus Storgaard Nielsen og Ib Borup Pedersen om deres erfaringer med at skifte til GMO-fri soja. Se deres indlæg her: Growing Doubt.

Et argument for at bruge GMOer er højere udbytte. Men i Brasilien rapporteres om, at en del landmænd, der før har dyrket GM-soja, er gået tilbage til at dyrke naturlig soja, fordi udbyttet af GM-soja var for lavt. De fleste genmodificerede planter, der er på markedet i dag, giver ikke højere udbytte, snarere tvært imod. B.t.-majs f.eks. skal bruge resourcer på at danne B.t.-gift og giver derfor et lavere udbytte af majskerner. I USA oplevede landmænd alvorlig udbyttenedgang i GM-afgrøder i år 2012, og mange ønsker at gå tilbage til naturlige afgrøder. Mere om det på peakoil.com.

I Indien var der landmænd, der forsøgte sig med dyrkning af GM-bomuld. Efter høst af bomulden lod de får og andre husdyr komme ud i bomuldsmarkerne og spise planterne. Det resulterede i at 25% af fårene og mange af de andre husdyr døde. De landmænd, der arbejdede med GM-bomulden, kom også til at døje med allergi, kløe og hududslæt som følge af kontakt med GM-bomuld. Andre problemer med GM-bomulden i Indien var, at den ikke var egnet til klimaet og krævede vanding, samt at salgsprisen var væsentlig lavere end for konventionel bomuld. Mere om det i den informative video fra Institute for Responsible Technology med Jeffrey M. Schmith.

Det kan også være svært at sælge GMO-fødevarer. F.eks. har kartoffelavlere i USA måttet droppe GM-kartofler til fordel for de naturlige, fordi GMO-kartoflerne var nærmest usælgelige. Det skyldes formentlig at en britisk forsker opdagede at GM-kartoflerne var sundhedsskadelige.

Heldigvis bruges GMOer normalt ikke i fødevarer til mennesker i EU. De skal nemlig mærkes, og de fleste forbrugere er fornuftige nok til ikke at købe fødevarer mærket som GMO. Vi kan fortsætte med at holde GMOer ude ved ikke at købe dem. Dog er der ikke krav om mærkning af kød og mælkeprodukter fra dyr, der er fodret med GMOer. Importeret GM-soja er meget udbredt som fodermiddel, også i Danmark, så der er stor sandsynlighed for at kød kommer fra dyr fodret med GM-soja. Det kan som regel undgås ved at købe økologisk.

GMOer i landbruget vil formentlig blive udfaset i løbet af få år. I EU er arealet med GMOer faldende. Verden over har landmænd og forbrugere fået øjnene op for hvor skadelige disse afgrøder er, og de vil ikke have dem på deres jord eller i deres fødevarer. Desuden er fordelene ved GM-afgrøderne ved at forsvinde. B.t.-majs var tidligere modstandsdygtige mod angreb fra majsrodbiller, men i 2011 er der fundet majsrodbiller, der er resistente overfor B.t.-gift. Disse biller kan derfor også angribe B.t.-majs. Det er også adskillige år siden, at en del ukrudtsplanter begyndte at blive resistente overfor ukrudtsmidlet Roundup. Fordelen ved at dyrke GM-afgrøder af Roundup-ready typen er derfor også ved at forsvinde.

Jeffrey M. Schmith tror på en snarlig udfasning af GMOer. Se hans foredrag her: Institute for Responsible Technology. I dette foredrag forklarer han også, at GMO-teknologi ikke er nogen præcisionsteknologi, men tværtimod meget tilfældig. Det er ret tilfædigt hvor i DNA-molekylet man får placeret det indsatte gen, og skaderne på DNAet som følge af indsættelsen er også tilfældige og uforudsigelige.

Læs også om Percy Schmeisers kamp mod Monsanto.

Mere information om GMO:

Ronnie Cummins (Nyt 2011 video-interview om GMO-skadevirkninger og om de seneste tiltag, der vil få GMO udfaset i USA).

Green Peace

NOAH

PSRAST

GMOfri.dk (Her kan du se erklærede GMO-fri arealer i Danmark, tilmelde dit areal som GMO-frit, samt se hvor der findes GMO-forsøgsarealer)

Seedindustry (Planche over frøfirmaer ejet af kemiindustrien. Her ses at Daehnfeldt (Ohlsens Enke) i Danmark er ejet af kemiindustrien)

Skriv under på at du ønsker et stop for GMO-foder til danske dyr her.