Glyphosat i fødevarer

Ukrudtsmidlet glyphosat, der bl.a. sælges med handelsnavnet “Roundup” findes ofte i foder og fødevarer. Det er et problem for folkesundheden og dyrevelfærden. I små mængder er det ikke akut giftigt for dyr og mennesker, men det er særdeles giftigt for de vigtige tarmbakterier, der lever i tarmsystemet hos sunde dyr og mennesker.

Tarmbakterierne er nødvendige, for at fordøjelse og stofskifte kan fungere optimalt. Tarmbakterierne danner vigtige vitaminer og andre næringsstoffer, bl.a. B12-vitamin og K2-vitamin, og de danner signalstoffet serotonin, der har betydning for mentale funktioner. Serototonin anvendes også i organismen til at danne hormonet melatonin, der har betydning for en god nattesøvn. Fordi glyphosat dræber tarmbakterierne, kan det have alvorlige konsekvenser for helbredet på længere sigt. Glyphosat kan medvirke til bl.a. kræft og Alzheimer, og det kan forårsage misdannede fostre hos både dyr og mennesker.

Professor Don Huber fra USA har lavet omfattende studier af glyphosat og dets skadelige virkninger. Læs mere om det på bl.a. Food Integrity Now her.

Professor Monika Krüger fra Tyskland har undersøgt misdannede grise fra den danske svineproducent Ib Borup Pedersen, og hun fandt en klar sammenhæng mellem glyphosat-rester i svinefoder og misdannede grise. Ib Borup Pedersen gik efterfølgende over til GMO-frit foder uden rester af glyphosat og oplevede væsentlige forbedringer i sundheden i hans svinebesætning. Den tyske TV-station ZDF har lavet en kort udsendelse om Monika Krügers forskning og den danske svineproducent. Se udsendelsen om glyphosat på ZDF her.

Læs mere om glyphosat på Ib Borup Pedersens website her. Se dette korte opslag på facebook, hvor sammenhængen mellem misdannede grise og glyphosat forklares.

Herunder ses nogle analyseresultater, som Ib Borup Pedersen har fået lavet af foder, fødevarer og urin. På det første analysecertifikat ses bl.a. at mælk og æg havde rester af glyphosat. På det andet certifikat ses bl.a. at nogle partier af soja og et parti hvede havde et alarmerende højt indhold af glyphosat på næsten 600 nanogram pr. gram.

 

Glyphosatproever3Glyphosatproever2

 

I USA har organisationen Moms Across America også analyseret for glyphosat i bl.a. modermælk fra ammende mødre. I 3 ud af 10 tilfælde blev der fundet glyphosat i modermælken. Læs om Moms Across Americas analyse her.

Glyphosat kommer ind i planter, når de sprøjtes med giften. Det sker i vid udstrækning med GMO-majs og GMO-soja, der sprøjtes i vækstsæsonen, så giften føres rundt i hele planten og kan findes i de høstede majs og sojabønner.

En anden udbredt praksis er at sprøjte næsten modne planter, bl.a. brødkorn, linser, bønner mm. kort før høst for at få hurtigere modning og dræbe ukrudt. Sådanne afgrøder vil som regel også indeholde glyphosat, når de høstes. Når de anvendes som foder til malkekvæg, kan der være glyphosat i de færdige mælkeprodukter. Det er derfor sikrest at holde sig til økologiske fødevarer.

Sprøjtning med glyphosat mod ukrudt uden for afgrødernes vækstsæson er heller ikke nogen god ide. Det skader de mikroorganismer, der er vigtige for omsætning planterester og dannelse af humus i jorden. Glyphosat dræber også de såkaldte rhizobium-bakterier i jorden, der tager kvælstof ud af luften og derved forsyner bælgplanter med kvælstof. En anden uheldig virkning af glyphosat er, at det binder mange forskellige mineraler, så planter ikke kan optage dem. Afgrøderne kan derved lettere få mangelsygdomme, og det samme kan de dyr og mennesker, der efterfølgende skal leve af de mineralfattige afgrøder.

Med en halveringstid på over 22 år kan der ophobes stadig større koncentrationer af glyphosat i jorden, hvis det udsprøjtes regelmæssigt. Det kan også sive ned i grundvandet og forurene drikkevandsboringer.

Glyphosat bør heller ikke anvendes i private haver og på ubevoksede arealer. Den upræcise sprøjtning, som ofte foregår sådanne steder, giver punktforurening med forøget risiko for nedsivning til grundvandet.

Løsningen er naturligvis et forbud mod anvendelse af glyphosat.